Bisidder til børnesamtaler i Familieretshuset og kommunen
Hvis du står foran en børnesamtale og er i tvivl om bisidder til børnesamtaler (Familieretshuset eller kommunalt), er du ikke alene. I denne guide får du de vigtigste rettigheder, rammer og helt konkrete trin, så barnet bliver støttet – uden at blive presset.
Guiden er generel information og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning i din sag.
Gratis og uforpligtende • Vi hjælper i hele Danmark
Når du ringer eller booker, kontakter vi dig for at afklare din situation og næste skridt. Vi behandler dine oplysninger efter vores persondatapolitik.
Overblik på 30 sekunder
Brug dette som din hurtige plan, så barnet får tryghed, og I undgår misforståelser efter mødet.
Afklar type: Familieretshuset (Børneenheden), familieretten (byretten) eller kommunen.
Få rammerne på skrift: deltagere, varighed, formål, og hvad I får bagefter (opsummering/resumé).
Vælg bisidder + rolle: støtteperson, rolig, ikke-ledende, og aftal pause-strategi.
Forbered barnet neutralt: hvad der sker – ikke hvad barnet “skal sige”.
Efter mødet: få næste skridt og frister bekræftet, og undgå afhøring af barnet.
Kort fortalt om bisidder til børnesamtaler
En bisidder er først og fremmest en støtteperson. Formålet er tryghed og ro – ikke at “føre sagen”.
- Barnet kan have ret til bisidder, men myndigheden kan i særlige tilfælde afvise/udelukke bisidder for at få barnets frie udsagn.
- Forældre er normalt ikke til stede i selve børnesamtalen i familieretten (byretten) – få altid rammerne bekræftet.
- Hvis I er i tvivl, så brug tjeklisten og mail-skabelonen længere nede, så I får samme forventninger på skrift.
Hvornår er dette relevant?
Det her er særligt relevant, hvis barnet har brug for ekstra tryghed, eller hvis processen risikerer at blive konfliktfyldt.
- Barnet bliver utrygt af “nye voksne” og har brug for en kendt støtteperson på dagen.
- Der er høj konflikt mellem forældrene, og barnet risikerer loyalitetskonflikt.
- Barnet har særlige behov (fx angst, ADHD/autisme, skolevægring) og bliver let overvældet.
- I har oplevet misforståelser før (fx om hvad barnet “har sagt”), og I vil sikre rolig proces og god opfølgning.
- Der er kort varsel, og I skal hurtigt have styr på rammer, rettigheder og kommunikation.
- Sagen bevæger sig mellem myndigheder (Familieretshuset ↔ familieret ↔ kommune), og I vil undgå dobbeltarbejde og fejltrin.
- Der er bekymringer/underretning i spil, og I vil være ekstra omhyggelige med barnets tryghed og dokumentation.
På denne side
Hvad forældre siger om os
Forældre i samme situation som dig har allerede brugt SkilsmisseVejen til at undgå unødige konflikter og lange retssager.
Læs deres erfaringer på Trustpilot.
Jeg havde en advokat, men jeg følte, at det hele blev for dyrt og konfliktoptrappende. Så skiftede jeg til René fra SkilsmisseVejen og det er nok den bedste beslutning, jeg har taget.
Jeg har fået en god og solid hjælp og støtte af Rene, til mine problemer i familie retshuset. Jeg kan varmt anbefale Rene og skilsmissevejen -som du trygt kan bruge til dine sager.
I skal virkelig gøre jeres selv og jeres børn den tjeneste at ringe til skilsmissevejen inden det hele går galt for jer. Skilsmissevejen får min varmeste anbefaling og 5 mega store stjerner.
Begreber du skal forstå
De her ord går igen i breve og mødeindkaldelser. Når du kender dem, er det lettere at få rammerne rigtige fra start.
- Børnesamtale: Samtale hvor barnet bliver hørt om sin hverdag, trivsel og ønsker. Det er barnets ret – ikke barnets pligt.
- Bisidder: En støtteperson barnet kan have med. Bisidderen er der for tryghed og overblik – ikke for at “argumentere sagen”.
- Kontaktperson/Børneenheden: I Familieretshuset kan barnet få en kontaktperson, der orienterer barnet om rettigheder og støtte.
- Udelukkelse/afvisning: Myndigheden kan i særlige situationer udelukke bisidder helt/delvist for at få barnets uforbeholdne mening frem.
- Opsummering/resumé: Aftal på forhånd hvad I får bagefter (mundtlig opsummering og/eller skriftligt resumé) og hvornår.
Hvilken type børnesamtale er det?
Det lyder banalt, men det er her mange går galt: Man forbereder sig til “forkert system”, og så opstår der unødige konflikter.
- Familieretshuset (Børneenheden): barnets kontaktperson/støtte, og samtale som led i sagsbehandlingen.
- Familieretten (byretten): børnesamtale som led i retssagen – forældre er normalt ikke med i selve samtalen.
- Kommunen (sag efter Barnets lov): børnesamtaler som led i kommunens sagsbehandling.
Trin-for-trin: Sådan gør du
Følg trinene i rækkefølge. De er lavet til at give barnet ro – og give jer voksne en klar proces med færre misforståelser.
Sæt rammerne skriftligt (1 mail kan spare jer for 5 misforståelser)
- Dato/tid + forventet varighed
- Hvem deltager (kontaktperson/børnesagkyndig, dommer, andre)
- Om barnet må have bisidder, og hvordan I melder bisidder ind
- Hvad I som forældre får bagefter (mundtlig opsummering/skriftligt resumé)
- Hvad formålet er (hvad skal samtalen oplyse)
Aftal bisidder-rollen helt konkret (så bisidderen ikke bliver et problem)
Bisidder er støtte – ikke “ekstra part”. En god rolleaftale er:
- Bisidderen er rolig, ikke-ledende og afbryder ikke
- Bisidderen hjælper barnet med pauser/overblik
- Bisidderen hjælper barnet med at huske, hvad barnet selv vil sige (uden at putte ord i munden)
Vigtigt: Hvis bisidderen skaber pres, konflikt eller påvirkning, kan myndigheden i særlige tilfælde afvise/udelukke bisidderen. Vælg derfor en “lav-støj” støtteperson.
Forbered barnet uden at påvirke (det er en balance)
Hold fokus på proces og tryghed. Barnet skal ikke løse konflikten og skal ikke opleve at skulle vælge mellem forældrene.
- Fortæl hvad der skal ske (hvem, hvor, cirka hvor længe)
- Fortæl at barnet bestemmer, hvor meget det vil sige
- Aftal en “pause-strategi” (fx et ord eller tegn)
- Aftal “efter-snack”: en rolig ting efter mødet (uden at tale sag)
Plan for efter samtalen (så I ikke mister momentum)
Efter mødet: få næste skridt og frister gjort konkrete, og lad myndighedens opsummering være jeres fælles reference.
- Skriv ned: Hvad blev aftalt som næste skridt (datoer, dokumenter, frister)?
- Hold kommunikationen mellem jer forældre stram og neutral (1 emne pr. besked)
- Saml dokumentation, hvis sagen kræver det (men undgå “spam”)
Vores fokus – Barnets bedste
Vores tilgang er baseret på mange års erfaring og specialiseret viden om børnesager, forældrekonflikter og familieret.
Tryghed og juridisk sikkerhed
Vi kender lovgivningen og sikrer, at din sag håndteres.
Personlig og empatisk rådgivning
Vi lytter til dine behov og hjælper dig videre.
Effektiv og professionel hjælp
Vi skaber resultater, der gavner barnet.
Frister og opfølgning
Der er stor forskel på sager. Derfor er den bedste “frist-strategi” at få en konkret tidsplan på skrift.
- Bed om dato for hvornår I får opsummering/resumé (hvis det udleveres).
- Bed om frist for evt. dokumenter/udtalelser fra jer.
- Bed om næste kontaktpunkt: hvem kontakter hvem – og hvornår.
Tjekliste før børnesamtalen
Print eller gem listen. Hvis I kan sætte hak ved punkterne, er I typisk godt dækket ind.
- Afklaret: Familieretshuset / familieret / kommune
- Bedt om rammer skriftligt (deltagere, varighed, formål)
- Afklaret om barnet kan have bisidder og hvordan
- Valgt bisidder (støtteperson, lav-støj)
- Aftalt bisidder-rolle (støtte, ikke “ekstra part”)
- Forberedt barnet neutralt (hvad sker der – ikke hvad barnet “skal sige”)
- Planlagt logistik (transport, pauser, mad, tryg voksen)
- Aftalt hvad forældre får bagefter (opsummering/resumé)
- Aftalt næste skridt og frister
- Plan for rolig opfølgning (ingen afhøring af barnet)
Typiske fejl (og hvad du gør i stedet)
Det er let at ville “gøre det rigtige” – og alligevel komme til at øge presset på barnet. Her er de klassiske faldgruber.
- Fejl: Du forbereder barnet med “husk at sige…”
Gør i stedet: “Du bestemmer selv, hvad du vil sige – og du må også sige ingenting.” - Fejl: Du tager en bisidder med, som argumenterer mod myndigheden.
Gør i stedet: Vælg en bisidder der støtter barnet og holder sig fra konflikt. - Fejl: Du prøver at være med i selve samtalen “for at sikre barnet”.
Gør i stedet: Få rammerne afklaret; i nogle set-ups er forældre normalt ikke til stede. - Fejl: Du afhører barnet bagefter for “beviser”.
Gør i stedet: Hold fokus på tryghed. Brug opsummering/resumé og næste skridt som fælles reference. - Fejl: Du sender lange, følelsesladede beskeder til den anden forælder.
Gør i stedet: Korte beskeder: 1 emne, 1 spørgsmål, 1 forslag. - Fejl: Du glemmer at få frister og output på skrift.
Gør i stedet: Bed om bekræftelse og aftal leverance (opsummering/resumé, næste møde, dokumentliste).
Skabelon: mail du kan kopiere
Kopiér teksten og tilpas parenteserne. Den er lavet til at være kort, neutral og nem at svare på.
Emne: Børnesamtale – rammer, bisidder og opfølgning
Hej [navn/enhed]
Vi vil gerne have bekræftet rammerne for børnesamtalen den [dato]:
- Hvem deltager, og hvad er forventet varighed?
- Hvad er formålet med samtalen (hvad skal den oplyse)?
- Kan barnet have en bisidder med – og hvordan skal bisidderen meldes ind?
- Hvad får vi som forældre bagefter (mundtlig opsummering og/eller skriftligt resumé), og hvornår?
- Hvad er næste skridt og eventuelle frister efter samtalen?
På forhånd tak.
Venlig hilsen
[navn]
[telefon]
Hvis I får afslag på bisidder
Et afslag kan være sagligt begrundet (fx for at sikre barnets frie udsagn). Det vigtige er, at I får en klar begrundelse og et alternativ, der stadig giver barnet tryghed.
- Bed om at få begrundelsen kort på skrift (hvorfor bisidder ikke kan deltage helt/delvist).
- Spørg efter et alternativ: fx bisidder venter udenfor, eller barnet får ekstra pauser/forberedelse.
- Foreslå en bisidder-rolleaftale (støtte, ikke-ledende), hvis afslaget handler om påvirkning.
- Hvis I er uenige: spørg neutralt “hvad skal der til, for at en bisidder kan godkendes?”
Hvornår giver det mening at få hjælp?
Hvis du kan mærke, at du bliver usikker på rammerne, eller at kommunikationen mellem jer forældre gør situationen sværere for barnet, er det ofte et tegn på, at du bør få sparring.
- Rødt flag 1: Du er i tvivl om rettigheder/rammer (bisidder, tilstedeværelse, opsummering, frister).
- Rødt flag 2: Den anden forælder presser barnet eller “coacher” barnet.
- Rødt flag 3: Der er underretning/bekymringer, og du frygter fejl i skriftlighed og proces. Læs: Underretning: hvad sker der, og hvad gør du nu?
- Rødt flag 4: Barnet reagerer stærkt (angst, uro, søvnproblemer) op til samtalen.
FAQ
Har barnet ret til bisidder til børnesamtaler i kommunen?
Som udgangspunkt kan barnet/den unge have ret til at lade sig bistå af andre i sager efter Barnets lov. Kommunen skal oplyse om retten, og i særlige tilfælde kan bisidder udelukkes helt/delvist.
Har barnet ret til bisidder i Familieretshuset?
Ja. I lov om Familieretshuset fremgår det, at barnet har ret til at lade sig bistå af andre, og at Børneenheden yder støtte til, at barnet får en bisidder, hvis barnet har behov for det.
Hvem må være bisidder – og hvor gammel skal bisidder være?
I nogle ordninger gælder der krav til bisidderens alder (ofte 15+) og regler om tavshedspligt. Spørg altid den konkrete myndighed, hvad der gælder i jeres møde.
Må forældre være med til selve børnesamtalen?
I familieretten (byretten) er barnets forældre ikke til stede under samtalen. Barnet kan i stedet være ledsaget af en tryg voksen, som venter udenfor.
I andre set-ups kan rammerne variere, så få det altid bekræftet skriftligt.
Får forældrene at vide, hvad barnet har sagt?
I familieretten vil forældre typisk få en mundtlig opsummering af hovedpunkter, og den kan også blive sendt som skriftligt resumé.
I andre forløb: bed konkret om, hvad I får, og i hvilken form.
Hvordan forbereder jeg barnet uden at påvirke barnet?
Hold dig til proces og tryghed: hvem, hvor, hvor længe, og at barnet ikke skal vælge. Familieretshuset beskriver, at børnesamtalen er en ret for barnet (ikke en pligt), og at det er de voksnes ansvar at beslutte – barnet kan først bestemme som 18-årig.
Hvis du er i tvivl, kan SkilsmisseVejen hjælpe dig med en kort, neutral forberedelsesplan.
Kan bisidderen tage noter?
Det kan variere. Spørg på forhånd, om bisidderen må tage noter, og hvad noterne må bruges til. Fokus bør være barnets tryghed – ikke “bevisførelse”.
Hvad hvis bisidderen bliver afvist, fordi myndigheden frygter påvirkning?
Bed om en kort skriftlig begrundelse og et alternativ (fx bisidder venter udenfor). Tilbyd også en tydelig rolleaftale: støtte, rolig, ikke-ledende.
SkilsmisseVejen dækker hele Danmark
Uanset hvor du bor, kan vi hjælpe dig.
Vi tilbyder både fysiske møder og online rådgivning, så du altid har adgang til støtte.
Lad os hjælpe dig med at skabe klarhed og tryghed for dig og dine børn.
Telefon: 44114996
E-mail: Kontakt@SkilsmisseVejen
Tag det første skridt – Kontakt os i dag
Du behøver ikke have styr på alt, før du kontakter os. Fortæl kort om din situation – så hjælper vi dig med at strukturere resten.
Mød René Sørensen
Som grundlægger af SkilsmisseVejen er jeg dedikeret til din sag. Jeg bringer ikke kun min professionelle ekspertise til bordet, men også en dyb personlig forståelse for de udfordringer, du står overfor.
Gratis afklaringssamtale
Er du klar til at tage skridtet mod en mere håndterbar og retfærdig skilsmisseproces? Lad SkilsmisseVejen, under min ledelse, være din guide og støtte. Kontakt os i dag, og se hvordan vi sammen kan skabe en lysere fremtid for dig og dine børn.
Kilder og videre læsning
Indholdet på siden er generel information. Regler og praksis kan variere efter sagstype og myndighed, og du bør altid få rammerne bekræftet skriftligt.