Underretning om dit barn: hvad sker der – og hvad gør du nu?
En underretning kan føles som et chok – især midt i brud, konflikt eller en sag om samvær/bopæl. Her får du roligt overblik over, hvad der typisk sker i kommunen, og hvordan du bedst står sagligt i forløbet.
Du får en enkel plan, en tjekliste og en skabelon, du kan kopiere, så din kommunikation bliver kort, børnefokuseret og lettere at handle på.
Afgrænsning: Guiden handler om underretninger til kommunen (Barnets lov). Ved akut fare for barn eller voksen: ring 112.
Gratis og uforpligtende • Vi hjælper i hele Danmark
Når du booker, kontakter vi dig kun for at afklare din situation og dine næste skridt. Vi behandler dine oplysninger efter vores persondatapolitik.
Overblik på 30 sekunder
Du behøver ikke forstå alt i dag. Gør de her fem ting først – så står du roligere i det næste opkald eller møde.
- Sænk tempoet: skriv kun fakta ned (dato, hændelse, hvem, konsekvens for barnet).
- Find ud af hvor sagen ligger: afdeling + sagsansvarlig + næste skridt.
- Svar kort og børnefokuseret: 5–8 facts + samarbejdsvilje + spørgsmål til plan.
- Saml 10 nøglebilag: hellere 10 gode end 100 blandede.
- Forbered møde: din 3-punkts kerne + 5 spørgsmål (se tjeklisten).
Kort fortalt om en underretning
Her er essensen – brug det som tjekliste, når tankerne kører.
- En underretning er en henvendelse til kommunen om bekymring for et barns trivsel/udvikling.
- Kommunen skal inden for 24 timer vurdere, om der er behov for akutte indsatser.
- Kommunen skal sende kvittering for modtagelse senest 6 hverdage til den, der har underrettet (anonyme underretninger kan være en undtagelse).
Hvornår er dette relevant?
Du kan bruge guiden både hvis du er blevet kontaktet af kommunen – og hvis du overvejer at underrette selv.
- Du har fået at vide, at der er lavet en underretning om dit barn (eller du tror det).
- Skole/dagtilbud/SSP/sundhedspleje har udtrykt bekymring.
- Der er høj konflikt efter brud, og du er bange for “underretning som våben”.
- Kommunen kontakter dig med spørgsmål, mødeindkaldelse eller “vi skal tale om bekymringer”.
- Du overvejer selv at underrette om barnets trivsel hos den anden forælder.
- Du er i sag om samvær/bopæl/forældremyndighed, og kommunen også bliver involveret.
- Du vil vide, hvad du må dele af oplysninger uden at gøre sagen sværere.
- Du har brug for at formulere dig kort, klart og børnefokuseret.
På denne side
Hvad forældre siger om os
Forældre i samme situation som dig har allerede brugt SkilsmisseVejen til at undgå unødige konflikter og lange retssager.
Læs deres erfaringer på Trustpilot.
Jeg havde en advokat, men jeg følte, at det hele blev for dyrt og konfliktoptrappende. Så skiftede jeg til René fra SkilsmisseVejen og det er nok den bedste beslutning, jeg har taget.
Jeg har fået en god og solid hjælp og støtte af Rene, til mine problemer i familie retshuset. Jeg kan varmt anbefale Rene og skilsmissevejen -som du trygt kan bruge til dine sager.
I skal virkelig gøre jeres selv og jeres børn den tjeneste at ringe til skilsmissevejen inden det hele går galt for jer. Skilsmissevejen får min varmeste anbefaling og 5 mega store stjerner.
Begreber og typer du skal kende
Ordene betyder noget – og små misforståelser kan skabe unødige konflikter. Her er de vigtigste begreber i en underretningssag.
- Underretning: En henvendelse til kommunen om bekymring for et barns trivsel/udvikling.
- Hvem kan underrette: Både privatpersoner og fagpersoner kan underrette. Fagpersoner har en særlig udvidet underretningspligt.
- Anonym underretning: Man kan underrette anonymt, men det kan betyde, at du som underretter ikke kan få kvittering/tilbagemelding – og kommunen kan ikke altid oplyse dig som forælder om afsender.
- 24-timers vurdering (akut): Kommunen skal inden for 24 timer vurdere, om barnets sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for akutte indsatser.
Tre situationer (vælg det spor, der passer dig):
- Hvis underretningen handler om dig/dit hjem: Dit mål er ro, fakta og et samarbejdsspor – ikke at “vinde” en diskussion.
- Hvis du overvejer at underrette: Skriv sagligt: hvad du har set/hørt, hvornår, og hvorfor du er bekymret. Undgå motiver/diagnoser.
- Hvis du er fagperson: Brug jeres interne retningslinjer + hold jer til observationer og konkrete tegn.
Trin-for-trin: Sådan gør du
Du behøver ikke løse alt. Målet er at blive forstået og gøre det let for kommunen at handle på det væsentlige.
Sænk tempoet og indsamle fakta (ikke fortolkninger)
Start med en kort tidslinje, så du ikke reagerer i affekt – og så du kan holde samme version hver gang.
Skriv 10–20 linjer: dato, hændelse, hvem, konsekvens for barnet, hvad du gjorde. Hold dig til konkrete observationer (“barnet kom uden madpakke 3 dage i træk”, “skolen ringede pga. fravær”), ikke diagnoser og motiver.
Få styr på hvor sagen kører – og hvad kommunen gør nu
Det er normalt et andet spor end Familieretshuset. Her handler det om kommunens børne-/familieområde.
Når du bliver kontaktet, så bed om:
- Hvilken afdeling og hvem er sagsansvarlig?
- Hvad er bekymringen formuleret som (i hovedtræk)?
- Hvad er næste planlagte skridt (samtale, møde, indhentning af oplysninger)?
- Hvordan og hvornår får du skriftlig opsummering af aftaler?
Reagér skriftligt – kort og børnefokuseret
En kort, rolig besked gør dig lettere at samarbejde med og mindsker risikoen for misforståelser.
Skriv en kort besked/mail til kommunen:
- Tak for henvendelsen.
- Bekræft, at du vil samarbejde.
- Bed om skriftlig plan: hvem/hvornår/hvad – og hvad der forventes af dig nu.
- Giv 5–8 bullet facts (tidslinje) og tilbyd at uddybe på møde.
Forbered dig til samtalen (og undgå de klassiske faldgruber)
Du skal ikke fortælle alt – du skal fortælle det, kommunen kan handle på.
Inden mødet:
- Lav din “3-punkts kerne”: (1) Barnets hverdag, (2) Bekymring/risiko (hvis relevant), (3) Hvad du ønsker der sker nu.
- Medbring dokumentation i udskrifter: beskeder, aftaler, skolekontakt, relevante datoer. Sortér: 10 sider er bedre end 100.
- Skriv dine spørgsmål ned på forhånd (se tjeklisten).
Tip: SkilsmisseVejen kan hjælpe dig med at skære din fortælling ned til det, kommunen kan handle på – og fjerne det, der eskalerer.
Hold kommunikation med den anden forælder rolig og “process-sikker”
Hvis I er i konflikt, kan en enkelt besked komme til at fylde for meget.
Brug en neutral standard:
- Barnets behov først.
- Ingen trusler (“jeg melder dig”).
- Ingen diagnoser/labels.
- Ingen lange forklaringer i sms.
Vores fokus – Barnets bedste
Vores tilgang er baseret på mange års erfaring og specialiseret viden om børnesager, forældrekonflikter og familieret.
Tryghed og juridisk sikkerhed
Vi kender lovgivningen og sikrer, at din sag håndteres.
Personlig og empatisk rådgivning
Vi lytter til dine behov og hjælper dig videre.
Effektiv og professionel hjælp
Vi skaber resultater, der gavner barnet.
Frister og opfølgning
Her er de frister, der typisk betyder mest i starten – og hvad du kan gøre, hvis du mangler overblik.
- Inden for 24 timer: Kommunen skal vurdere, om der er behov for akutte indsatser.
- Senest 6 hverdage: Kommunen skal sende kvittering for modtagelse til den, der har underrettet.
- Weekender/helligdage: 24-timers vurdering gælder også uden for normal åbningstid – kommunen skal have en måde at modtage underretninger på.
Kilde: Social- og Boligministeriet og borger.dk (se nederst på siden).
Tjekliste før du svarer / før mødet
Brug den her, hvis du står med et opkald, en indkaldelse eller et brev og vil holde dig på sporet.
- Afklar sagsansvarlig, afdeling og næste skridt (dato + formål).
- Bed om skriftlig opsummering af aftaler efter mødet (“hvem gør hvad hvornår”).
- Udvælg 10 nøglebilag (beskeder, aftaler, skolekontakt, datoer).
- Forbered 5 spørgsmål (fx: hvad er formålet, hvad indhentes, hvad forventes af mig, hvornår følger vi op, hvad er næste milepæl).
- Hold beskeder til den anden forælder korte og neutrale.
- Notér alt efter møder: “hvad blev aftalt, hvem gør hvad, hvornår”.
- Overvej aktindsigt, hvis du mangler overblik.
- Overvej hjælp til at svare, hvis du får partshøring.
Fejl andre typisk begår og hvad du kan gøre i stedet
Det her er de klassiske steder, hvor sager bliver unødigt svære. Ved at kende dem kan du proaktivt undgå de samme faldgruber:
- Fejl: Der svares med en lang følelsesforklaring.
Gør i stedet: Hold dig til 8–12 facts og hvad du ønsker, der skal ske nu. - Fejl: Afsenderen angribes (f.eks. “de lyver”).
Gør i stedet: Anerkend processen, korrigér konkret og roligt (f.eks. ”datoen var…”, ”jeg kan dokumentere…”). - Fejl: Der sendes for mange bilag (f.eks. 100+).
Gør i stedet: Udvælg 10 nøglebilag og tilbyd resten ved behov. - Fejl: Barnet bruges som budbringer.
Gør i stedet: Sørg for, at al kommunikation foregår voksen-til-voksen. - Fejl: Den anden forælder trues med underretning.
Gør i stedet: Hvis der er en reel bekymring, så skriv sagligt og børnefokuseret (og få evt. hjælp til formuleringen).
Skabelon – mail til kommunen
- “Jeg vil gerne samarbejde og hjælpe med at skabe ro omkring [barnets navn]. Kan du bekræfte næste skridt og hvem der er ansvarlig i sagen?”
- “For at gøre det nemt at forstå, har jeg lavet en kort tidslinje med datoer og konkrete hændelser.”
- “Mit fokus er barnets trivsel. Jeg ønsker hjælp til en plan for de næste 4 uger, så hverdagen bliver stabil.”
- “Jeg kan sende relevante bilag samlet som 10 nøglepunkter. Sig til hvis I ønsker mere.”
- “Hvis der er forhold, I vurderer som akutte, vil jeg gerne vide præcis hvad der forventes af mig nu.”
Hvad du gør de næste dage
- Dag 1: Lav tidslinje + saml 10 nøglebilag.
- Dag 2: Send kort, roligt svar til kommunen og bed om plan/kvittering.
- Dag 3: Forbered 5–8 spørgsmål til møde (se næste afsnit)
- Dag 4: Rens din kommunikation: kun børnefokus, ingen anklager.Dag 5: Hvis du er i Familieretshus-forløb: få styr på din rolle og dit mål.
- Dag 6: Overvej aktindsigt hvis du mangler overblik.
- Dag 7: Lav “næste 30 dage”-plan: barnets hverdag, samarbejde, støttebehov, og hvem der gør hvad.
Hvornår du bør få hjælp
Hvis du vil minimere risikoen for misforståelser, eskalation eller “sidespor”, giver det ofte mening at få sparring tidligt. SkilsmisseVejen er stærk, når du skal skære sagen ned til fakta, formulere dig sikkert og lægge en rolig plan.
- Rødt flag 1: Du får indkaldelse til møde og føler dig helt uden overblik (risiko for at sige for meget/for lidt).
- Rødt flag 2: Du er i høj konflikt, og alt skriftligt mellem jer ender i angreb/forsvar.
- Rødt flag 3: Du modtager partshøring eller oplever, at der bliver lagt oplysninger frem, du mener er forkerte.
- Rødt flag 4: Du er i tvivl om dokumentation, aktindsigt eller hvad du må dele.
FAQ
Hvad betyder en underretning helt konkret?
Det betyder, at kommunen skal forholde sig til en bekymring for barnets trivsel og vurdere, om der er behov for støtte – og om noget er akut.
Skal kommunen reagere hurtigt?
Kommunen skal inden for 24 timer vurdere, om der er behov for akutte indsatser.
Kan man lave en anonym underretning?
Ja, man kan underrette anonymt. Anonymitet kan påvirke, hvilke tilbagemeldinger underretter kan få.
Hvem får kvittering på underretningen?
Kvittering for modtagelse sendes til den, der har underrettet, senest 6 hverdage efter modtagelse.
Hvad må jeg skrive til kommunen?
Hold dig til fakta: datoer, konkrete observationer, hvem der var til stede, og hvad du allerede har gjort for at støtte barnet.
Hvad hvis underretningen bruges som “våben” i konflikten?
Hold dig til ro, fakta og barnets hverdag. Undgå at diskutere motiver. Du står stærkere, når du er konkret og børnefokuseret.
Skal jeg kontakte den anden forælder?
Kun hvis det kan gøres roligt og praktisk. Skriv kort og neutralt. Ingen trusler, ingen labels.
Hvad hvis kommunen vil indhente oplysninger fra skole/læge?
Spørg hvad formålet er, hvilke oplysninger der indhentes, og hvordan det indgår i næste skridt.
Hvad hvis jeg oplever, at kommunen ikke handler tilstrækkeligt?
Hvis du fortsat er alvorligt bekymret for, at barnet ikke får nødvendig hjælp, findes der mulighed for at underrette Ankestyrelsen i visse situationer.
Bliver jeg altid informeret om underretningen som forælder?
Som udgangspunkt informeres forældre ofte som led i sagsbehandlingen, men der kan være undtagelser (fx hvis sagen handler om mistanke om overgreb eller andet, hvor hensyn til barnet vægter). Spørg kommunen konkret, hvad der gælder i din sag.
Hvordan kan SkilsmisseVejen hjælpe i en underretningssag?
SkilsmisseVejen hjælper dig med at: (1) lave en kort tidslinje og udvælge relevant dokumentation, (2) skrive et roligt og skarpt svar, (3) forberede møder og spørgsmål, og (4) holde kommunikationen børnefokuseret, så du står stærkere i processen.
SkilsmisseVejen dækker hele Danmark
Uanset hvor du bor, kan vi hjælpe dig.
Vi tilbyder både fysiske møder og online rådgivning, så du altid har adgang til støtte.
Lad os hjælpe dig med at skabe klarhed og tryghed for dig og dine børn.
Telefon: 44114996
E-mail: Kontakt@SkilsmisseVejen
Tag det første skridt – Kontakt os i dag
Du behøver ikke have styr på alt, før du kontakter os. Fortæl kort om din situation – så hjælper vi dig med at strukturere resten.
Mød René Sørensen
Som grundlægger af SkilsmisseVejen er jeg dedikeret til din sag. Jeg bringer ikke kun min professionelle ekspertise til bordet, men også en dyb personlig forståelse for de udfordringer, du står overfor.
Gratis afklaringssamtale
Er du klar til at tage skridtet mod en mere håndterbar og retfærdig skilsmisseproces? Lad SkilsmisseVejen, under min ledelse, være din guide og støtte. Kontakt os i dag, og se hvordan vi sammen kan skabe en lysere fremtid for dig og dine børn.